Når jeg lever livet fra et åbnet hjerte, er jeg kærlighed. Jeg deler mig selv med lethed, elsker mig selv og alt omkring mig. Der er flow, liv, optimisme, kærlighed, højt til loftet, indre frihed, ro og nærvær. Hele verden ligger for mig fødder med alle livets muligheder, som jeg frit kan kaste mig ud i. Her har jeg energi, et positivt livssyn…..jeg har alt det, jeg ønsker mig og tiltrækker alt det, jeg ønsker mig.

Lige nu er det bare ikke sådan!!!

Mit hjerte er lukket, lukket med syvtommer søm og det gør ondt. Det er så tomt, koldt og ensomt at være her lige nu. Mindreværdet, destruktive mønstre og tanker dukker frem, selvkærligheden er på et lille sted. Jeg kæmper. Alt indeni mig kæmper, jeg ved godt at jeg bliver nød til at møde, det som er. Møde den smerte, der er inden i mig. Smerten over ikke at være stærk nok til at lade mit hjerte være åben og elske mig selv og mit liv, bare fordi.

Jeg ved samtidig at alt er energi og ansvaret er mit. Jeg ved, jeg kan påvirke denne energi, at jeg ikke behøver drøne ned i bunden af min livsspiral, hvor jeg kaster mig ind i offerrollen. Jeg har andre muligheder.

Så når jeg befinder mig her, hvor jeg er lige nu, så gør jeg noget, jeg prøver at flytte mig.

Jeg spørger mig selv, hvad er det mindste skridt for mig lige nu, så jeg kan komme tilbage til mig selv og mit hjerte?

Hvad er det allermindste jeg kan gøre?

Jeg kan:

• Række ud til en ven/veninde
• Give mig selv omsorg
• Tage et varmt bad og lade vandet heale og rense mig
• Gå en tur i skoven
• Kigge ud over vandet
• Meditere
• Åbne vinduet, så frisk energi kan komme ind
• Tage et bevidst valg og acceptere at lige nu, er det bare en hjemmetid

Det er det mindste skridt som tæller lige nu. Et bad har jeg taget, vinduet er åbent og en aftale med en kær veninde er booket her i formiddag og lige straks en dejlig morgenmad til mig.

Rent faktisk har jeg allerede taget nogle store skridt, mærker jeg og det største af dem alle, for mig i hvertfald, er at jeg nu deler det med dig. Jeg acceptere at lige nu, er det der, hvor jeg er. Jeg deler min sårbarhed, fordi alt tilladt, alle følelser skal have plads og lys.

Jeg acceptere og elsker mig selv her, hvor jeg er lige nu.

Skiftet sker i mig i dette øjeblik….og jeg mærker en indre styrke her i skrivende stund, jeg mærker at energien løfter sig. Den bliver lettere og solen skinner endda ind af vinduet nu, så jeg kan indtage min morgenmad i vindueskarmen med solen i øjnene.

Jeg har flyttet mig og jeg er så glad.

Bag skyerne skinner solen altid, selv når jeg glemmer det.

Tak fordi du er her, for din støtte og opbakning, selvom du måske ikke selv føler det, føler jeg det.

Jeg ønsker dig en smuk dag i kærlighed til dig og mig <3